Turridning

Öknehult står i hestens tegn. Om sommeren er her ca. 50 rideheste, alt fra Fjordbakkere til halvblodsheste - og nok også en sød, lille pony til de mindste i familien. Om vinteren er de flere heste udlejet til rideskoler og privatpersoner. På Öknehult går hestene i store folde omkring gården og kan bookes til turridning og ridelektioner.

Vi har et ridhuse (62 x 24, meter), fire udendørs ridebaner, en exercitsbane og en springbane med terrænforhindringer på 50-60 cm. I landskabet omkring os er der mange kilometer ridestier, gennem skov, over enge og gennem hyggelige landsbysamfund og smågårde.

Du kan få privat- eller gruppeundervisning, ride på tur eller deltage i en af vores fem berømmede ridelejre, som vi afholder hver sommer. Ridelejre er åbne for børn, unge og voksne.

Ridelejr

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 "Gør-det-selv"

Er du erfaren rytter, kan du booke turridning som "gør-det-selv". Det vil sige, at du selv henter hesten i folden, strigler, renser hove og sadler op - ligesom du selv vasker seletøj, renser hove og rydder op efter dig, når du er færdig. Til gengæld kan du ride frit i hele terrænet uden guide og du får en billigere pris per time. Gør-det-selv ridning kan bookes per time, halv- eller hel-dag.

Komfort ridning

Er du ny eller uerfaren som rytter - eller vil du bare have en ride-oplevelse uden selv at tage dig af det praktiske, så bestil "komfort-ridning". Så sørger vi for, at der står en hest med det rette temperament sadlet op til dig, på det aftalte tidspunkt, ligesom vi tager os af strigling, afsadling, vask af seletøj, etc.

Du kan kun ride turridning uden guide, hvis du er en noget erfaren rytter. Husk at bestille guide, hvis du ønsker det. Komfort-ridning bookes minimum 3 timer ad gangen, en halv eller hel dag. Vil du være sikker på, at vi har en guide og "komfort ridning" klar til dig, bør du booke 24 timer i forvejen.